Velvære og skønhedspleje i perfekt samspil

Velvære og skønhedspleje i perfekt samspil

 

 

 

 

Klinik Balance

Klinik Balance er et roligt og eksklusivt behandlingsrum, hvor fokus er på nervesystemets ro, naturlig skønhed og helhedsorienteret velvære. Her kan du sænke tempoet, trække vejret dybt og give kroppen mulighed for at slippe spændinger – så du finder tilbage til ro i både krop og sind.

Hos Klinik Balance møder du professionelle og nærværende behandlere i en atmosfære præget af omsorg, kvalitet og balance. Hver behandling tilpasses dine behov, uanset om du kommer for at få mere energi, afspænding, ro eller en pause fra en travl hverdag. Vi tilbyder behandlinger til kvinder, mænd og teenagere, og vi arbejder altid med respekt for kroppen og en tryg, rolig tilgang.

Du kan blandt andet vælge massage, ansigtsbehandlinger og andre velværebehandlinger, hvor målet er at skabe en følelse af fornyelse og lethed. Flere behandlinger kan også bookes som duo-behandlinger / couples treatment, hvor I sammen kan dele roen og forkælelsen i rolige omgivelser – ideelt som veninde-tid, paroplevelse eller en særlig gave.

Uanset hvilken behandling du vælger hos Klinik Balance, er ambitionen den samme: at du går herfra med afslappede skuldre, roligere nervesystem, mere balance og en følelse af, at du har gjort noget godt for dig selv.

Afbud senest 24 timer før behandling

Kommer du for sent til aftalte tid, reduceres tiden tilsvarende. Da tiden er reserveret særligt til dig, opkræves 100% af behandlingsprisen ved udeblivelse uden afbud. Goddag og farvel er inkluderet i behandlingens varighed .

Kundemedlemskab

Som medlem hos Klinik Balance får du ekstra omsorg og fordelagtige priser på din selvforkælelse.

Med et aktivt medlemskab opnår du 15 % rabat på alle behandlinger samt særlige medlemsfordele og prioritet ved booking. (5-6 om året)

Medlemskabet er skabt til dig, der ønsker regelmæssig velvære, ro i kroppen og kontinuerlig pleje af hud og sind.

Gavekort

Giv en pause fyldt med ro, velvære og fornyet energi.

Hos Klinik Balance kan du købe gavekort på valgfrit beløb eller til en specifik behandling – en meningsfuld gave til én, du holder af.

Gavekortet er smukt indpakket og gyldigt i 3 år fra udstedelsesdato.

Kan købes i klinikken eller bestilles via mail.

Ekstra forkælelse hos Klinik Balance

Fejrer du en særlig dag som fødselsdag, bryllupsdag eller anden mærkedag, tilbyder vi en ekstra opmærksomhed i form af frugt og mousserende bobler – en stille fejring af dig og øjeblikket.

Fortæl os gerne ved booking, hvis du har noget særligt at fejre, så vi kan gøre din oplevelse endnu mere mindeværdig.

Det er os du møde på Klinik Balance

Om Ina Fabricius

Mit navn er Ina Fabricius, og jeg har arbejdet selvstændigt i mere end 40 år – primært inden for hotel- og restaurationsbranchen. De seneste 17 år har jeg ejet og drevet en klinik på Hotel Viking, hvor jeg har arbejdet med wellness og dybdegående behandlinger.

I år har jeg taget næste skridt og startet Klinik Balance samt Ina’s Fodpleje, hvor jeg fortsætter mit arbejde med at skabe ro, velvære og balance for mine kunder.

Jeg er uddannet fodplejer, fysiurgisk massør og zoneterapeut og har gennem årene løbende videreuddannet mig med kurser i forskellige behandlingsformer. Min tilgang er helhedsorienteret, hvor både krop og sind er i fokus.

For mig er det en stor glæde at gå på arbejde – især fordi jeg ved, at mine behandlinger kan gøre en forskel.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen og give dig en stund med ro, nærvær og forkælelse hos Klinik Balance.

Om Maria Roxana Popa

“Mit arbejde som kosmetiker betyder meget for mig – det handler ikke kun om behandlinger, men om at få mennesker til at føle sig trygge, afslappede og godt tilpas i deres egen hud.

Jeg er oprindeligt fra Rumænien og har boet i Danmark i lidt over 10 år sammen med min mand og vores to børn. Skønhed og kosmetik har altid haft min interesse, og det var her i Danmark, jeg valgte at fordybe mig i faget og tage min uddannelse i Aalborg på Techcollege. I dag har jeg omkring 4 års erfaring inden for skønhed og velvære.
Gennem mit arbejde har jeg opnået erfaring med ansigtsbehandlinger, massage, voks, manicure, pedicure, makeup samt bryn- og vippebehandlinger. Jeg nyder variationen i faget og møder hver kunde med ro, nærvær og fokus på deres behov.
Jeg er en rolig og venlig person, som går op i kvalitet og detaljer. For mig er det vigtigt, at hver behandling føles behagelig og giver kunden et lille pusterum i hverdagen.
Jeg gør mig altid umage, og jeg kan ikke se mig selv arbejde med andet – dette fag er en del af mig. Mit mål er at hver kunde går herfra med et smil og en god følelse.”

Kontakt:

Kontakt klinikken for spørgsmål, råd og vejledning.

Gl Ålborgvej 61-63

9300 Sæby

Tlf: +45 2927 2431
Email: kontakt@klinik-balance.dk
Web: klinik-balance.dk

Åbningstider:

Mandag, Tirsdag, Torsdag: 9-17
Onsdag: 9-14
Fredag: 10-19
Lørdag: 10-14 ( efter aftale )

Åbningstider:

Mandag, Tirsdag, Torsdag: 9-17

Onsdag: 9-14

Fredag: 10-19

Lørdag: 10-14 ( efter aftale )

Søndag: Fri

Afbud

Afbud skal ske mindst 24 timer før din tid. Kommer du for sent til aftalte tid, reduceres tiden tilsvarende. Da tiden er reserveret særligt til dig, opkræves 100% af behandlingsprisen ved udeblivelse uden afbud. 

Skønhedssalon:

Gl Ålborgvej 61-63

9300 Sæby

Tlf: 29272431

Email: kontakt@klinik-balance.dk
Web: klinik-balance.dk

Cvr: 46302931

© Klinik Balance design af R Stjerne

Privatlivsoversigt

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores website og hjælper vores team med at forstå, hvilke sektioner af websitet du finder mest interessante og nyttige.